Nyheder

Vil du bo bæredygtigt og fællesskabsorienteret i København?

Kom til infomøde om Fællesskabet Ved Amagerbanen – et nyt boligprojekt med bæredygtige træboliger, fællesspisning, kontorfællesskab og plads til både leje- og ejerboliger.

Dato

25/11/2025

Tid

kl.17 - kl.19

Sted

Yderlandsvej 3, København S – i hallen på byggegrunden (5 min fra Amager Strand, lige ved Kløvermarken)”

Tilmeld dig til infomødet

Følg med i byggeriet og fællesskabets udvikling

Vi opdaterer løbende her på siden med nyt om byggeprocessen, vigtige datoer og kommende arrangementer.

Er du måske interesseret i at bo i Fællesskabet ved Amagerbanen?

Vi er stadig i planlægnings- og opstartsfasen, men du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du er interesseret i at blive kontaktet når der er nyt, og høre når det bliver muligt at reservere en ejer- eller lejebolig. Vi forventer at udsende (korte) nyhedsbreve når der er nyt at fortælle om byggeproces og fællesskabsproces.

Status på byggeri:

Arkitekten har færdigtegnet skitseprojektet. Udbudsmateriale med arkitektens tegninger mm. er sendt til mulige totalentreprenører, og vi modtaget flere fine bud som vi læser igennem.

Tidsplan for byggeri:

Vi har modtaget totalentreprenørernes tilbud på projektet. Vi er i proces med at læse dem igennem og vælge en entreprenør på projektet.

Status på etablering af fællesskaber:

Der blev holdt første infomøde 13/8 2025 kl. 17. Vi var 23, som mødtes i hallen på Yderlandsvej 3 til en hyggelig og inspirerende eftermiddag. Vi (Preben og Felicia) fortalte om baggrunden for projektet, og lidt om vores værdier og motivation for at starte Fællesskabet op. Derefter fortalte arkitekten, Casper, fra Paaleson, om byggeriet, placeringen mm. Så gik vi sammen en tur rundt og så på byggegrunden. Tilbage i hallen havde vi gruppearbejde i 4 grupper om fællesskab, udearealer, indendørs fællesrum og bæredygtighed. Det var en dejlig sommer aften med rigtige mange gode dialoger og input.

Der blev holdt andet infomøde den 9/9 2025 kl. 17–19.30. Vi var samlet i hallen på Yderlandsvej 3, hvor Preben og Felicia fortalte mere om visionen bag Fællesskabet og projektets baggrund. Arkitekt Casper fra Pålsson præsenterede byggeriet med tegninger og planer, og vi gik en tur på byggefeltet. Tilbage i hallen arbejdede vi i grupper om udvælgelseskriterier, værdigrundlag/regler, fællesspisning og materialer i boligerne. Der var mange gode input og prioriteringer til både fællesfaciliteter og boligtyper. Mødet blev afsluttet med opsamling, introduktion af arbejdsgrupper og info om næste skridt. Tak igen for jeres aktive deltagelse – vi glæder os til at fortsætte udviklingen.

Næste tilmelding kan ske her under Kommende begivenheder. Vi afventer ny  dato 

InfomødeR

Så har vi nu afholdt to infomøder om Fællesskabet ved Amagerbanen.
Der har været stor entusiasme, spørgelyst og engagement fra alle deltagere.
Vi har hørt om visionen bag projektet, set de første tegninger og været en tur rundt på byggegrunden.
Derudover har vi arbejdet i grupper med temaer som fællesarealer, bæredygtighed, værdigrundlag, fællesspisning og materialer i boligerne.
Tak for jeres aktive deltagelse – vi glæder os til at fortsætte udviklingen sammen med jer.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi forventer at udsende (korte) nyhedsbreve når der er nyt at fortælle om byggeproces og fællesskabsproces. Udkommer til en start ca. 4 gange om året

Kontakt os